På tur i vinmarkerne – Rødvinsruten

Hvor finder man den bedste Grand Cru vin?

Bourgogne

Vi forsøgte at udvælge gårde og byer forinden, men det er umuligt for os amatører på forhånd at vælge, hvor man får den bedste vin. Dog kan man indhente meget info fra nettet, så jeg søgte på de bedste Grand Cru vine. Du kan finde mere information her.  Du kan sagtens cykle rundt i distrikterne men vær opmærksom på, at nord for Beaune er det pænt kuperet, så enten kræver det et par gode lår eller også en el-cykel. Vi valgte følgende rute: Gevrey – Chambolle – Nuits de St Georges – Beaune – Nolay

Til vinsmagning i Aloxe-Corton

Vi fulgte en rute, som vi fandt i en turistbrochure. Vi begyndte i gårdene omkring Gevrey-Chambertin. Vinene er i den dyre ende, for det er her de store grand cru vine produceres. Vi fortsatte videre til Chambolle-Musigny , hvor vi desværre kom for sent til at kunne spise frokost på en af de tilsyneladende dejlige restauranter. Vær opmærksom på, at frokost serveres indtil kl.14. Fra Chambolle-Musigny kørte vi tilbage til hovedvejen D974 og mod Aloxe-Corton, hvor vi droppede ind os Michel Voaricktil  en gang “degustation”.

Videre til Beaune

Fra vinsmagning kørte vi til Beaune, som er Bourgogne’s “hovedby”. Det er en super hyggelig by med mange cafeer, restauranter, hyggelige gågader og flotte bygninger. Vi fandt en cafe midt på hovedgaden, hvor de serverer klassiske Bourgogne-retter. Jeg valgte en salat med ged – helt ok men heller ikke mere end det. Til gengæld var beliggenheden i top, for der var meget at kigge på. Mennesker, bygninger, forretninger.

Beaune – Bourgogne

Gennem vinmarkerne til Nolay

Sidst på dagen nåede vi Nolay. En super hyggelig og pittourisque by med den sædvanlige plads i bymidten med cafeer. Byen er absolut et besøg værd. Man kan også cykle hertil men igen, terrænet er kuperet, så det kræver gode ben eller en el-cykel.

Nolay – Bourgogne

Find inspiration til vinruter her: Rød vinrute

Hvis du er på tur i september, så husk at booke tid inden, for personalet er ude at høste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *